Vælg dato herover og derefter klik på det tidspunkt du ønsker at se filmen nedenfor. Find mere information om filmen længere nede på siden.


Summerland

Summerland

I sommeren 1940 bliver der vendt op og ned på Alices liv. Hun har slået sig til tåls med en tilbagetrukket tilværelse ved Sussex’ kyst, hvor hun fordyber sig i at skrive bøger om myter og sagn.

En enlig kvinde. I de lokale børns (og mange voksnes) øjne en heks. Men så bliver børnene fra London evakueret på grund af de tyske bombninger, og Alice får pludselig ansvaret for den 14-årige Frank. Det pludselige ansvar, og Franks åbenlyse behov for moderlig kærlighed vækker følelser i Alice, der mindes en sommer for mange år siden. Og en kærlighed.

Imens fantaserer Frank om sin far, der er pilot og netop nu kæmper mod det tyske luftangreb. Og mens Alice åbner Franks øjne for skønheden i myter og sagn, lader hun ham også komme ind i hendes hemmelige verden. De taler om ”Summerland” en hedensk opfattelse af Paradis som en parallelverden. Nogle gange åbnes døren, fordi de døde har brug for at sende et budskab til de levende.