If - Fantasivenner - Dk Tale
The Garfield Movie 2D - DK Tale
Cornelis Vreeswijk: Nogle går rundt med udtrådte sko
Fuld af kærlighed - TEKSTET VERSION
Indsæt tekst..
Få sidste nyt
Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Sidste visning: Pigen der fortalte film

Mandag 20. maj kl. 20:15
Lone Scherfigs PIGEN DER FORTALTE FILM er en hyldest til biografen og filmmediets magi og dets evne til at samle mennesker og give håb. Den unge Maria bor med sin familie i en afsides minelandsby i Chiles ubarmhjertige Atacama-ørken. Der er dog et sted i denne golde verden, hvor magien lever: Den lokale biograf. Men da en eksplosion i minen brutalt forandrer familiens liv, har de efterfølgende kun råd til at sende ét familiemedlem i biografen. Det bliver Maria, med hendes store talent som historiefortæller, der får opgaven at se filmene. Før hun ved af det, er hendes livlige genfortællinger samlingspunktet for hele byen, der lider under politisk uro og mere end nogensinde før har brug for eskapisme og håb. Filmen er et smukt og ambitiøst tidsbillede af 60’ernes og 70’ernes Chile, og på rollelisten finder man Daniel Brühl, kendt fra bl.a. GOOD BYE, LENIN! og INGLOURIOUS BASTERDS, og THE ARTIST-skuespilleren Bérénice Bejo.

Onsdagsfilmen: Cornelis Vreeswijk: Nogle går rundt med udtrådte sko

Onsdag 22. maj kl. 10:00
Cornelis Vreeswijk var en legende – og ikke kun i den hollandsk-fødte troubadours adopterede hjemland, Sverige. Han var poet, sangskriver, samfundskritiker – og pænt umådeholdende i forhold til kærlighed, alkohol og stoffer. Magnus Gertten (som havde stor succes med sin film om Björn Afzelius, ’Tusen bitar’) behersker virkelig kunsten at blotlægge en artist gennem dennes værk og liv. ’Cornelis Vreeswijk: Nogle går rundt i udtrådte sko’ er en både filmisk og musikalsk oplevelse – med Cornelis’ stemme som bærende element. Filmen kommer vidt omkring i sin mangefacetterede hovedpersons univers – naturligvis med stærkt fokus på hans sympati for og kærlighed til samfundets mest udsatte.

Mandagsfilmen: Fire Døtre

Mandag 27. maj kl. 14:00
‘Fire døtre’ var med i Oscar-feltet i både spillefilms- og dokumentarkategorien, for Kaouther Ben Hanias storgribende fortælling om familie- og kvindeliv i Tunesien favner på suveræn vis fiktion og virkelighed. Jo mindre man ved på forhånd, desto bedre, men vi tør godt love et mix af geniale, formalistiske greb og følelser, der ikke kun befinder sig uden på tøjet, men også vil tage bolig i publikum – og presse tårekanalerne. Filmens hovedpersoner er en enlig mor og hendes fire voksne døtre. Men to af døtrene er ikke i hjemmet længere, så dem erstatter instruktøren med skuespillere – med forbløffende resultater.

Onsdagsfilmen: Fuld af kærlighed - TEKSTET VERSION

Onsdag 29. maj kl. 10:00
På overfladen ligner de en helt almindelig dansk familie. Men efter en alvorlig ulykke i hjemmet bliver faren (Lars Ranthe) mødt med et ultimativt krav fra sin kone (Stine Stengade) og deres tre børn: Stop med at drikke og gå i behandling, ellers vil vi ikke se dig igen. Og pludselig står den bare 20-årige Sofia (det unge stjerneskud Viilbjørk Malling Agger) midt i en dyb livskrise, der ikke engang er hendes egen. Hun påtager sig ufrivilligt ansvaret for at holde sammen på sin familie, netop som hun ellers var på vej ud i et selvstændigt liv som ung voksen med veninder, kæreste og rejseplaner. For selvom hendes far vender ædru hjem efter 5 ugers afvænning som et sundere og mere taknemmeligt menneske, er han måske ikke længere så livlig og farverig, som da han drak. Det synes Sofias mor i hvert fald ikke. De mentale tømmermænd, som de begge to har sparet op over mange år, får nu deres forhold til at knage og brage - og igen er Sofia nødt til at være den voksne i familien. Men før Sofia kan hjælpe andre, må hun lære sine egne grænser at kende. Instruktør Christina Rosendahl (‘Vores mand i Amerika’, ‘Idealisten’) har taget personligt afsæt i sin egen smertelige erfaring med misbrug i familien, og skabt en smuk, klog, indsigtsfuld film om at genfinde tilliden og kærligheden til hinanden efter det svære opgør. Og om en ung kvinde, der må finde modet til at følge sine egne drømme.

Sidste visning: Hammarskjold

Onsdag 29. maj kl. 17:30
I 1961 har Dag Hammarskjold kun et år tilbage på posten som FN’s generalsekretær. Herefter skal han flytte tilbage til sit hus i Österlen, hvor han kan se frem til et mere roligt liv efter otte år på posten midt i det verdenspolitiske centrum. Men den kolde krig raser om ørerne på Hammarskjold, og især Congo tager hans opmærksomhed. Dag Hammarskjold har påtaget sig opgaven at formidle fred i landet. En umulig opgave, mener mange. En selvmordsmission ifølge andre. Filmen er en intens, spændende og rørende fortælling, der bringer os lidt tættere på den elegante og stålsatte, verdensberømte svenske diplomat.

Mandagsfilmen: Fuld af kærlighed - TEKSTET VERSION

Mandag 3. juni kl. 14:00